Konstanternes Kaleidoskop
an image which no longer imagines
m/ Mark Tholander 30. marts 2015


Den digitale virkelighed har medført et tab af essens, hvor verden i dag består af en monade-lignende data-substans, hvis objekter ikke længere er afgrænsede essenser, men flyder sammen i en ny hybridvirkelighed. Dette betyder samtidig, at den menneskelige perception ikke kan gribe objekterne som konstans, men må forholde sig til hver perception som absolutte og uforenelige fænomener.
I "Konstanternes Kaleidoskop" sætter KaserneBiografen fokus på den digitale virkeligheds problemer, og hvordan filmmediet forholder sig til dette vilkår. På aftenen vil kunstneren bag seks af værkerne, Mark Tholander, være til stede, og vi vil lægge op til en diskussion med ham omkring den digitale virkelighed og filmmediets rolle heri.

PROGRAM
1. "Simulacrum" (2014, Mark Tholander) - 4 min.
2. "O" (2014, Mark Tholander) - 2 min.
3. "The Kaleidoscopic Structure of Delusions" (2011, Michael Würtz Overbeck) - 15 min.
4. "####" (2013, Mark Tholander) - 4 min.
5. "(( ( (()) ) ))" (2014, Mark Tholander) - 3 min.
6. "Berlin Horse" (1970, Malcolm Le Grice) - 7 min.
7. "an image which no longer imagines" (2014, Mark Tholander) - 3 min.
8. "7362" (1967, Pat O'Neill) - 10 min.
9. "Emergence of the Constant" (2014, Mark Tholander) - 3 min.


PROGRAMBESKRIVELSE
"For centuries, in metaphysics, the idea of essence was a framework for understanding the perceivable world. An object could be perceived in countless ways, and could have varying characteristics, but it would always have the same essence and thus always be the same object. The idea of essence was what made it possible to collect the scattered sensory data in a meaningful concept. The world was knowable, understandable, and it could be mastered by the mind.
The idea of essence has lost its position in modern thinking, and this has changed the role of perception. This change is particularly associated with the spread of digital recording - through the camera and the hard drive. Sensory impressions are no longer ephemeral, but can be stored in a digital code, and has thus been absolute. Today, it is the sensory data that is permanent, and the essence that is disappearing, and as a result, the conceivable object is equal to its cumulative properties. A phenomenon is now recognized by the accelerating circulation of its properties - through the accumulation of data that form an orbital structure.
The absence of the idea of essence meant the re-enchantment of the world. Instead of being viewed through an absolute mindset, the world was once more versatile and enigmatic. Like looking through a prism.
"

- Mark Tholander om "O"

Den digitale virkelighed har medført et tab af essens, hvor verden i dag består af en monade-lignende data-substans, hvis objekter ikke længere er afgrænsede essenser, men flyder sammen i en ny hybridvirkelighed. Dette betyder samtidig, at den menneskelige perception ikke kan gribe objekterne som konstans, men må forholde sig til hver perception som absolutte og uforenelige fænomener.

I "Simulacrum" reflekterer Mark Tholander over dette nye vilkår gennem en filmisk tolkning af Baudrillards simulacrale virkelighed. Modsætningen illustreres i to tableauer, hvor mennesket i en analog og sløret virkelighed går rundt i den digitale og pixellerede natur. I slutningen af hver tableau flyder de to lag sammen, og foreningen af to virkelighedsforståelser såvel som to filmforståelser foreslår det reelle og det virtuelles møde i en ny hybridvirkelighed.
Men hvor sandsynlig er denne forening af virkelighederne?

BEVÆGELSENS TABTE KONSTANS
Tholanders "O" tager konflikten op i en parafrase over Muybridge og Mareys tidlige film-eksperimenter. Bl.a. Muybridges optagelse af en hest i galop står som emblemet på en film-virkelighed, hvor bevægelsen kan spaltes i enkelt-fotografiernes nu'er, og sammenholdes i figurens essens. Men hvor Muybridges hest bevæger sig frit og løber i et uendeligt, er fuglen i "O" atomiseret i en serie billeder, hvor det er kameraet, der drejer om den stilstående figur, så de enkelte perceptioner ikke forenes, rummet kollapser om fuglen og figuren deformeres i perceptionens prisme.

Michael Wurtz Overbeck's "The Kaleidoscopic Structure of Delusions" foreslår umiddelbart en mere stabil adgang til rummet, men som filmen skrider frem viser det sig, at kameraet er fængslet i en Pandora-æske af uendelighed. Stille glider rummet ud i det virtuelles uvirkelige, og kameraet destabiliseres som et subjekt, der ikke kan placere sig udenfor objekterne, men pludselig er fanget i dem.

PRISME, DEFORMATION OG ABSTRAKTION
På baggrund af objektet og subjektets destabilisering tager Tholanders "####" både "O"s deformerende og "Kaleidoscope"s flydende kvalitet op. Fuglen og havet vender tilbage påny, men forstås i en ny optik udtrykt i filmens "strobe"-agtig animation, pixellering og abstraktion. På lignende vis tager "(( ( (()) ) ))" deformationen op - både af kroppen og af film-billedet - og tilsammen udtrykker de to film en erfaring af virkeligheds-tab sammenlignet med "Simulacrum"s harmoniske forening.

I "Berlin Horse" mediterer Malcolm Le Grice over samme tab. Filmen er en hilsen til Muybridge med "hesten, der løber i ring", men også her bruger Le Grice billedet til at deformere det reelle, og opløser dets konstant i unikke perceptioner. Muybridges hest remedieres også i Tholander's "an image which no longer imagines", men her medfører deformationen ikke bare en opløsning i individuelle perceptioner. Filmen bliver også en syntese af billederne, der løsriver figuren fra repræsentationen, og fører den ind i abstraktionen.

Pat O'Neill's "7362" træder helt ud i abstraktion, hvor billedet transformeres uden at man længere kan adskille billederne fra virkeligheden, de skulle vise. Her er kamera og virkelighed såvel som subjekt og objektet smeltet sammen, idet værket kombinerer "Simulacrum"s flydende hybrid med "O" og "Kaleidoscope"s destabiliserede subjekt-objekt-ide.

EMERGENCE OF THE CONSTANT
Med Tholanders "Emergence of the Constant" vender ideen tilbage om virkelighedernes mulige forening. Abstraktionen fra "7362" føres videre hos Tholander, idet den abstrakte figur her ligger ovenpå billedet som en del af perceptionens destabilisering. Men mens det forreste, abstrakte rum har opløst subjekt-objekt-forholdet, lurer virkeligheden og naturen i baggrunden, som et billede på perceptionens nye mulighed via konstanten.
På den måde foreslår filmen igen syntesen af to virkeligheder, men i en ny form, der integrerer filmmediets prisme af deformation og abstraktion i sammensmeltningen.

***

BIOGRAFI
Mark Tholander (født 1988) er dansk video-kunstner, der til dagligt går på Det Jyske Kunstakademi. Han har tidligere studeret på Imperial Academy of Arts i St. Petersburg, og hans værker har været vist rundt omkring i Europa, USA og Australien. I Danmark har hans værker desuden været på Nikolaj Kunsthal i København samt på Aarhus Filmfestival og Independent Pixels her i Aarhus.
For mere information om Mark Tholander, se www.marktholander.dk
(C) Copyright 2016: Yantra.dk